800x800---Nyt-billede-(18)---Copenhagen-Marathon
22. maj 2016

Telenor Copenhagen Marathon 2016…

Løb

… Blev desværre ikke en realitet for mig. Som I jo har vidst længe, måtte jeg lægge min drøm og store kamp på hylden efter en skade lagde mig ned. Det generede mig helt enormt! Så i stedet for at bruge dagen på at kæmpe mig igennem København i løbesko, er dagen brugt i kolonihavehuset med nogle dejlige mennesker omkring mig. Jeg har ikke kunne lade være med at følge lidt med i løbet, på trods af jeg vidste hvor irriteret jeg ville blive. Ups!

Men hvordan har jeg det så lige nu, hvor løbet er overstået? Jeg er pisse ærgerlig! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hellere ville have brugt dagen på at løbe, end at bruge den i kolonihaven, selvom det var mega hyggeligt! Jeg havde, op til løbet, prøvet at sælge mit nummer, uden held. Jeg valgte derfor i går, at hente min t-shirt, selvom jeg ikke skulle løbe. Jeg havde betalt penge for den, og følte derfor det var lidt spild, ikke at hente t-shirten. Om den bliver brugt lige foreløbig, tror jeg ikke, men nu har jeg den som minde om hvor vigtigt det er at lytte til sin krop og ikke overtræne! Jeg sad med følelsen af, at jeg sagtens kunne have løbet alligevel, efter jeg så flere af mine venner krydse målstregen på app’en, men når jeg tænker nærmere over det og hvordan min krop havde det på sidste løbetur – som blot var på 3 km – var det helt sikkert den rigtige beslutning at blive hjemme!

Men hvad så nu? Er jeg færdig med at løbe efter min skade, eller hvad? Jeg kan, uden at blinke, sige at jeg på ingen måde er færdig med løb! Jeg savner det! Jeg skal have købt nogle rulleskøjter, da det belaster kroppen mindre, men samtidig aktiverer nogenlunde samme muskler, og jeg har derfor mulighed for at komme i form igen, på en mindre skadelig måde. Jeg vil dog ikke love at jeg løber marathon næste år, da jeg føler min krop ikke skal presses ud i noget den ikke kan holde til igen. Jeg vil gøre meget for at nå målet, at løbe til næste år, men jeg vil ikke sætte mit liv ind på det, da jeg ikke føler at mit liv er til det. Der er andet i livet end løb, selvom det virker usandsynligt. Nu starter jeg stille og roligt ud, og så kombinerer jeg det med en masse styrketræning af ryg og mave og en masse ture på rulleskøjter, så går det nok!

800x800---Nyt-billede-(18)---Copenhagen-Marathon

RELATEREDE INDLÆG

fuck-dsb-harry1
19. maj 2016

Min holdning til DSB

Pendling

Det her indlæg, er en hyldest til DSB. En hyldest til hvor glad jeg er for at de kan holde en professionel virksomhed og overholde hvad der bliver lovet kunderne (kæmpe joke!).

Min irritation over DSB vil ingen ende tage! I kan nok gætte at dette hænger sammen med deres sporarbejde, der for jeg ved ikke hvilken gang, er blevet udskudt. I know, det er ikke DSB’s skyld, men banedanmarks, men jeg tror min irritation stammer fra deres, i forvejen, ringe service. DSB er nok den mest illoyale virksomhed i Danmark! De smider en masse løfter og ting ud til kunderne, men under 50% bliver overholdt!
Jeg ved godt at det denne gang er banedanmark der har klokket i det og det er da ærgerligt at kunderne raser ud hos DSB. Jeg kan så fortælle, at det ikke ville ske, hvis bare DSB ville overholde nogle af alle de andre løfter de gav brugerne. Jeg kan nævne, nærmest konstant, forsinkede toge og dårlige information. Når man, som jeg, er afhængig af at DSB leverer et ordentligt produkt, for at kunne passe mit studie, generer det mig grænseløst at De ikke kan tage deres ansvar som firma alvorligt. Jeg bliver bedt om at sætte mit studie først, og tage det seriøst. Ikke bare af min omgangskreds, men af hele samfundet. Hvordan kan det så være rigtigt at et firma som DSB ikke skal leve op til samme krav, som alle andre skal? Hvordan kan det være rigtigt at de kan få lov til at snige sig uden om hver gang? Hvorfor bliver de aldrig stillet til ansvar? Grunden ligger i, at De er statsejede! De har monopol på området. Det er under al kritik, at der ikke gives lov til at komme reel konkurrence på området! Hvorfor laver sund og bælt ikke en aftale til pendlere, der kan hamle op med DSB’s pendler priser? På den måde ville flere måske tilvælge bilen over broen, frem for at støtte en elendig virksomhed. Hvis jeg kunne, ville jeg da ønske jeg kunne komme til Odense og mit studie med bil, til samme pris som jeg kan med ungdomskort (det er lige før man kan det med de nye priser, men jeg er stadig under den gamle ordning).

De sidste to uger, har jeg været strandet på sjælland. Okay, strandet og strandet, det er måske at stramme den lidt. Men jeg har ikke kunne komme til min undervisning, og har derfor måtte have selvstudie. Det er egentlig ikke noget problem, men når vi blot er få uger fra vores eksaminer og der derfor er spørgetimer og repetition, så er det virkelig et problem! Udover det har vi haft en forelæser der har været sygemeldt, og vi har derfor en masse øvelser (audiologiske øvelser i laboratorie), der har været udskudt til nu. Det betyder at dem er vi gået glip af, fordi DSB og banedanmark ikke kan planlægge deres sporarbejde ordentligt! Det ender med at stille os ringere til eksamenen, hvilket er en rigtig møg situation at stå i. Jo, kunne godt tage derhen og “bare” tage tog bussen, eller bruge den ekstra tid i tog, men det ville betyde at jeg skulle bruge minimum 7 timers transport på en dag, for to timer i Odense. De 7 timer, ville stort set være spildtid, da koncentrationen ikke er lige så høj når man sidder i et tog/bus. Af denne grund, ville min eksamenslæsning være næsten ikke eksisterende. Jeg har derfor valgt at bruge mine dage på at læse op i stedet, for at sikre at jeg ikke ender under 02, som nok ville være tilfældet med den læsning jeg ville kunne præstere i et tog.

Dette indlæg er nok ligegyldigt, da jeg ikke tror nogen fra DSB nogensinde kommer til at læse det, og hvis de gør, kommer de ikke til at handle på det. Jeg havde behov for at få lidt luft, for al den irritation jeg har båret på!

fuck-dsb-harry1

Harry er i det mindste enig med mig 😉

RELATEREDE INDLÆG

319336_4091399560467_45117575_n
10. maj 2016

Min mor <3

Personligt

Her kommer der lige et forsinket indlæg, undskyld! Det skulle være kommet i søndags, men på grund af arbejde og eksamen, måtte det udskydes et par dage, men her kommer det. Er I klar?!

Indlægget handler, selvfølgelig, om min mor. For hvem er min mor egentlig? Jo, nu skal I høre. Min mor er fantastisk (no shit, det siger alle børn! Eller måske ikke alle, men næsten alle). Hun er mit helt store forbillede! Min mor var ung mor, og jeg kan derfor prale af at have en mor der stadig har fire år tilbage før hun bliver 50. Hun var 21 år, da hun fik min storebror, og næsten 23 år, da hun fik mig. Jep, hun har været hurtigt ude. Her skulle man tro hun enten sad fast i den sociale arv, eller var en mor der kunne optræde i “Mig og min mor” (no offense), men nej, det er hun ikke. Da hun fik min bror og jeg, var hun uddannet elektriker. Jeg husker mine helt små år, som fantastiske! Jeg husker ikke meget, men den tid vi boede i Vipperød alle sammen, var dejlig! Mine forældre blev skilt da jeg var 5 år, og jeg flyttede med min mor og min bror til en lille lejlighed i Holbæk. Min mor begyndte samtidig at læse videre. Det var helt vildt fedt at have en mor der ikke arbejdede 37 timer om ugen! Jeg så det som en kæmpe gave at være sammen med hende i alle ferier, blive afleveret sent eller hentet tidligt i børnehaven. Der var bare også et men. Jeg husker også tiderne under eksaminerne hvor jeg var den aller sidste der blev hentet, og havde også været den første der blev afleveret. Jeg husker at pengene var små, og de glæder mange andre nød af, var der ikke mange af til os. Nu må I forstå mig ret, min mor har altid været god til at prioritere min bror og jeg, og finde gratis glæder til os! Men der er nogle ting man ligger mærke til som lille, som de andre får og oplever, men som ikke kan lade sig gøre for en selv. Men netop her skal min mor have ros! Hun lærte mig en vigtig ting ved at opleve det med ikke at have så meget! Hun lærte mig hvor vigtigt det er at kunne se ud over sin egen næse, at værdsætte ikke-materielle ting og hvor vigtigt det er at kunne prioritere! Jeg lærte meget hurtigt at bare fordi andre gør og har, er det ikke ens betydende med at man selv skal gøre og have. Det er en utroligt vigtig ting, jeg føler mange ikke indser i livet. Jeg lærte at selvom man ikke har meget, så er det man har utroligt værdifuldt! Jeg arvede tøj fra folk, men jeg var glad for det. Jeg fik nyt tøj, uden at bruge penge! I de år hun læste, kan jeg ikke huske at min mor rigtigt har shoppet. Hun har ikke rigtigt brugt penge på tøj, eller andet til sig selv. Skulle hun klippes, sad hun model. Skulle hun have nyt tøj, så sikrede hun at vi havde fået først og at vi så ordentlige ud. Hun satte min bror og jeg højere end sig selv hver gang! Hun viste kærlighed, omsorg og var bare en pisse god mor! Hun har altid formået at være MOR, som i virkelig MOR! Hun har vægtet det job højere end noget andet, og hvis min bror eller jeg klagede over det mindste, så nedprioriterede hun alt andet, for vi var første prioritet. Hun har ikke været curling mor, lad mig lige slå det fast, men prioriteret os før alt andet. Hun ville ikke have at studiet og den meget lille økonomi skulle gå ud over os. Det var ikke vores skyld at hun tog et valg – nogen vil mene egoistisk, men det mener jeg bestemt ikke – at gå fra min far, for at bo alene i en lille lejlighed, for at få sin drømmeuddannelse. Jeg synes hun var pisse sej at turde gøre det! Og så endda på normeret tid! Hun skal generelt bare roses for at være mega cool! Hun overvinder alt! Fra at være alene med to små børn og fuldtidsstuderende, til at opleve sin datter gå helt ned i kulkælderen. Jeg ved ikke hvordan hun fandt styrken til at løfte mig op fra mit mareridt, men det gjorde hun! Ikke nok med hun hjalp mig op, så styrkede hun mig endnu mere og støttede mig hele vejen omkring det efterfølgende. Selvom jeg tog nogle dumme valg og sårede hende endnu mere, så veg hun ikke fra min side! Hun har, og vil altid være min klippe! Hun vil støtte min bror og jeg i alt hvad vi foretager os. Selvfølgelig ikke hvis vi vælger at være kriminelle! Men hvis jeg en dag kommer hjem og fortæller jeg er blevet prostitueret (det er jeg ikke! Så har vi det på det rene), så vil hun måske stille spørgsmål og i starten dømme sig selv, men hun vil støtte mig, hvis hun fandt ud af det var det jeg ville. Hvis jeg ville være stripper, ville hun spørge om hun måtte udvælge mit navn. Hun er så cool og støttende på alle måder, og kunne aldrig finde på at dømme mig, for mine valg her i livet.

Når alle disse skønne ting er sagt, og I har dannet jer et indtryk af min mor, skal det siges at det har været rigtig svært at se hende blive mere og mere syg i et par år. Jeg føler ikke jeg har været støttende nok i forhold til hendes sygdom. Det er ikke fordi jeg ikke vil, det er mere fordi det er hårdt at indse, at den kvinde man så som usårlig, lige pludselig ikke er det. Jeg skammer mig over at jeg ikke er stærk nok til at kunne støtte hende på samme måde som hun altid har støttet mig, og det er en ting jeg virkelig kæmper med, og håber på at blive bedre til! Hun skal i hvert fald vide, at jeg på alle måder støtter hendes kamp for at komme tilbage til sit normale jeg og jeg synes hun er mega sej!

Min mor er min klippe, og den smukkeste rose og jeg elsker hende!

319336_4091399560467_45117575_n

Min helt fantastiske mor, i en skøn situation. I godt humør, med fest og farver, som hun elsker!

RELATEREDE INDLÆG

slut-shaming-750x400
6. maj 2016

Slutshaming?!

Personligt

Jeg bliver lige nødt til at komme ud med et surt opstød. Sorry for den dårlig stemning jeg evt. kommer til at skabe med det her indlæg, men jeg er simpelthen blevet for træt af tingenes gang! Ingen navne bliver nævnt i dette indlæg, da jeg ikke ønsker at udstille nogen, men jeg ved dem der kender mig og historien kender personerne indblandet, og hvis nogen af den ene eller anden grund alligevel stødes af dette indlæg, så skriv venligst en privat besked til mig, så tager vi den derfra.

Slutshaming er dagens emne, og jeg er ret sikker på, at en del af jer læsere har været udsat for det på den ene eller anden måde. Jeg har, og jeg har oplevet det flere gange! Faktisk, en del gange. Sjovt nok er stort set alle gange sket i forbindelse med den samme situation. Historien får I om et lille øjeblik, jeg vil bare lige lade den sive ind, at jeg er den eneste der har hørt for det og fået “konsekvenser” deraf, mens modparten bliver klappet på skulderen. Jamen, det er jo helt fair, eller noget! Jeg er egentlig ligeglad med hvad folk tænker om episoden, der generer mig bare at man kan være så umoden i den alder! Nå, nu ikke mere udenomssnak, her kommer historien.

Da jeg startede på polit for 1,5 år siden, der lagde vi starten ud med introdage. Polit er et meget socialt studie og der var selvfølgelig, som så mange andre studier, også alkohol involveret. Det skal siges at der på CSS er en kl. 17 regel, hvilket vil sige at alle aktiviteter før kl. 17 er uden alkohol. Det synes jeg er et glimrende initiativ og fedt, specielt fordi min opfattelse af polit gennem et år, indeholdt en del af dette. Ikke at jeg havde noget i mod det, men det er rart at blive introduceret til kulturen langsomt og ikke med en øl fra man møder ind første introdag. Vi gik dog til den senere, men mere om det om lidt. Nå, men første introdag. Man er pisse nervøs, men stemningen blødte hurtigt op og jeg faldt med det samme i snak med min sidemand, som den dag i dag, er en af mine bedste veninder (WIN!). Selve dagen gik meget stille og roligt og man begyndte langsomt at få en fornemmelse for folk. Jeg kan virke som en stille pige lige når man møder mig, men når jeg lige har fået lov til at få et øjeblik til at falde til ro, er jeg ret åben og munter pige. Jeg har derfor ikke svært ved at hoppe med på den gode stemning og følge med strømmen. Heldigvis var de fleste andre som jeg, og derfor da klokken blev 17.00 og vi begyndte at drikke, var det som om alle allerede lidt var faldet til. Vi startede ud med at være oppe i vores lokale med vores hold og søsterhold, inden vi skulle ned i en af kantinerne hvor festudvalget havde arrangeret fest. Det var mega hyggeligt at møde alle de andre hold og selvom man ikke snakkede med så mange af dem, så var det fedt at få en fornemmelse af hvem man skulle se på de kommende 5 år (kun et år for mit vedkommende). Vi havde fået trøjer tilhørende vores hold og søsterholdstema og vores var kærlighed. Der var temasange og danse dertil og generelt en mega god stemning! Vores tutorer havde selvfølgelig skaffet kærlighedstape fra tigeren, og min sidekammerat og jeg, havde en fest med at tape alle ind i det. Dette resulterer i mødet med Mr. Handsome (jep, det er hvad han bliver kaldt for ikke at udlevere ham i dette indlæg, og fordi han er jo en flot fyr). Han komme ud fra toilettet, vi er på vej ind på toilettet og han skal da have tape på. Det må vi kun placere på ham, hvis han får et kys. Vi står et øjeblik og overvejer det og jeg går med til et tantekys, herefter får vi præsenteret hinanden og han giver mig et kys på hånden og et lille blink. På vej ind på toilettet tøsefnidder vi lidt, for han var jo en flot fyr. Men han fik tape på og legen kunne gå videre. Vi kunne dog ikke lade være med at snakke om Mr. Handsome, for han var sgu egentlig ret lækker. Da vi senere skal have lidt frisk luft, for temperaturen indenfor når et ulideligt punkt undervejs, står Mr. Handsome selvfølgelig udenfor. Min veninde og jeg snakker lidt frem og tilbage om hvorledes jeg skal gå hen til ham og jeg ender med det. Her bliver tantekysset, så erstattet af et reelt kys. Resten af aftenen render jeg rundt med tape og har en fest med min veninde og kysser lidt med Mr. Handsome når jeg ser ham. Vi når til sidst et punkt, hvor min veninde og jeg beslutter os for at vi hellere må tage hjem, så vi ikke er fuldstændigt døde dagen efter. Jeg siger lige til hende jeg lige må sige farvel til Mr. Handsome, fordi jeg lidt føler at efter en aften med læberne mod hinanden, er det rigtige at gøre. Han foreslår så at tage med, jeg afviser, men efter lidt snakken frem og tilbage, ender vi med at blive enige om at jeg tager med ham hjem.
Dagen efter runder jeg lige min egen lejlighed, inden vi skal mødes til 2. introdag. Jeg var en del svimmel efter aftenens strabadser, men intet en kop kaffe ikke kan klare. Jeg vælger at være rimelig low key omkring at jeg ikke sov hjemme, da jeg ikke føler det vedrører andre end mig. Om aftenen er der igen fest og eftersom kroppen stadig var medtaget efter aftenen inden, valgte jeg at tage en rimelig rolig aften med alkoholen. Jeg render rundt sammen med min veninde hele aftenen og snakker kun kort med Mr. Handsome. På vejen hjem i metroen, ser jeg en rimelig fuld fyr komme ned af rulletrapperne og jeg regnede hurtigt ud at han kom fra introdagene. Han havde desuden en tema t-shirt på, endda en med samme tema som Mr. Handsome og vi falder i snak på vej ind i metroen. Han introducere sig selv og jeg gør det samme, og i det samme han hører mit navn, kommer det et slesk smil på læben af ham. Han rejser sig fra pladsen overfor, sætter sig hen ved siden af mig og udbryder “så det er dig der er Lotte”. Jeg stivner! Hvor fanden kender han mit navn fra?! Han har så hørt fra andre at Mr. Handsome har fortalt videre om aftenen inden. Jeg tænker først “Fair nok han siger det til sine venner, men hvorfor skal alle vide det?”. Fyren her siger da også lige ud, at det var ret offensivt af mig at score en første dag. Jeg forlader metroen mundlam og egentlig ret irriteret. Sidste introdag er der den store fest og min veninde kunne ikke komme med om aftenen. Dette betød jeg måtte finde andre at hænge sammen med, hvilket var helt fint. Da klokken slår 17.00, begynder øllene igen at ryge ned hos folk og festen begynder igen i klasselokalet hos mit og mit søsterhold. Festudvalget går rundt i de forskellige lokaler for at geare os lidt op til festen i kommunen. Da de kommer ind til os er de i godt humor og hopper lidt rundt. Efter de har været der noget tid og faktisk er på vej ud, udbryder en af drengene “Hey, vent lidt. Hvem herinde er det der er Lotte?”. Den pige jeg står og snakker med peger på mig (hun gjorde det ikke i ond mening) og alle fyrene i festudvalget går amok og råber mit navn. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så udstillet! For mig var det dråben. I det øjeblik det sker, kan jeg ikke rigtig reagere, men griner lidt nervøst og ryster det af mig.
Jeg vælger at hive fat i Mr. Handsome til festen, fordi jeg simpelthen ikke synes det er i orden. Han nægter i starten at ville snakke med mig, og lige inden jeg tager hjem hiver jeg fat i ham en sidste gang. Han afviser stadig og jeg går rasende ud til min cykel. Lige inden jeg når at trække den ud, kommer han løbende og jeg får vidst pænt meget slået fast overfor ham at det ikke er i orden. Han virker lidt til at forstå det, men han var fuld, så var ikke helt sikker.
Efter introdagene og rusturen, regner jeg med det ville være glemt og overstået. Første gang det bliver afkræftet er på skituren med polit, seks måneder senere. Her er jeg i byen med dem jeg er afsted med. Her står en af dem og snakker med en fyr og jeg “joiner” dem lidt. Ham jeg ikke kender af dem præsentere sig selv og siger så “du hedder Lotte”. Jeg står lidt forvirret, hvorefter han siger “Det ved jeg fordi du har været sammen med Mr. Handsome”. Det eneste jeg tænker er “seriøst?!”. Fyren her tager det egentlig okay og siger noget i stil med at det er en offentlig hemmelighed, hvilket jeg må give ham ret i, men alligevel.

Nu tænker I sikkert, “Jamen det er jo 1,5 – næsten 2 år siden, kom dog videre Lotte”. Og det ville jeg også gerne! Men det kan andre åbenbart ikke. For et par uger siden var jeg med til en fredagsbar på polit (det sker ofte jeg er det, da flere af mine bedste veninder stadig går der), og her blev jeg igen hevet til side at en ukendt fyr der sagde “Jeg ved du hedder Lotte”.

Historien blev meget lang, det må I undskylde, men skulle altså lige ud med det hele, så I kunne få en fornemmelse af det.

Jeg er træt af at jeg skal stilles til ansvar og ses ned på, fordi jeg valgte, efter en fuld aften, at tage med en fyr hjem. Der var andre der gjorde det, og andre gør det hver weekend, men at jeg gjorde det en gang, skal der peges fingre af to år efter. Logikken, kan jeg ikke få øje på, og jeg vil meget gerne vide hvis I kan. Ja, det var måske første introaften, men hvad er forskellen på det og en helt almindelig bytur? For mig er der ingen og derfor generer det mig stadig at jeg ses som en slut (jep, de ord er der blevet brugt om mig og det jeg gjorde), fordi det åbenbart var “billigt”. Undskyld mig, men hvor kommer det billige ind henne? Ja, jeg havde et one-night stand, ET! Hvordan helvede gør det mig til billig? Og btw. så er der ingen der er billige, hvad end de har et eller 1000! Hvad mit sexliv angår, så vedrører det ingen andre end mig og en evt. kæreste! Hvem, hvad, hvor mange og hvordan jeg har sex, rager virkelig ikke andre. Det giver ingen ret til at pege fingre eller se ned på mig. Jeg er en kvinde og et menneske som alle andre. Jeg har lyster og behov, som skal stilles på samme måde som alle andres!

Det jeg vil med dette indlæg, er at få stoppet den måde vi ser på andre på og føler os berettiget til at pege fingre af. Det er på ingen måde vores opgave at dømme andre i det her liv. Man har forhelvede kun et liv, og jeg mener det gælder om at få mest ud af det, og leve det på præcis den måde man ønsker. Hvorfor skal jeg så dømmes, efter at jeg havde lyst til at tage med en flot fyr hjem en aften, efter en fest?

Jeg er glad for jeg ikke tager ting særlig tungt, og det at folk har peget fingre af mig, er egentlig også gledet af på mig. Jeg har en rimelig tyk og ubrydelig skal, og der skal meget til før man kommer ind og rammer mig. Det har det her heller ikke formået. Det har tvært i mod siddet i overfladen og kradset og derfor irriteret mig. Jeg gider bare ikke finde mig i hvad som helst, og føler jeg har fundet mig i for meget mht. det her nu! Stop nu forhelvede med at slutshame og koncentrer dig om dit eget liv!

slut-shaming-750x400

RELATEREDE INDLÆG

13115603_10207670304608649_370305584_n
2. maj 2016

Pause, men hvorfor?

Løb, Personligt

Først og fremmest vil jeg gerne sige undskyld! Undskyld, fordi jeg har taget en pause. En pause jeg havde behov for, men som kom meget tidligt og uden nogen forvarsel. Jeg håber ikke I har mistet interessen for mine fremtidige indlæg, men jeg havde behov for at komme lidt væk. Min ryg er kommet rimelig på plads, men jeg havde ikke behov for at dele alle mine tanker herinde. Jeg har haft op- og nedture over ikke at kunne løbe om 20 dage, men havde behov for at gå med de tanker selv. Ikke fordi jeg ikke vil dele det med jer, men mine tanker om bloggen er ikke at den skal være en om mit liv, men tværtimod om min livsstil og det følte jeg ikke jeg kunne give jer et indblik i, med de tanker jeg gik med.
Men hvad er der så sket siden sidst? Jamen, hvad er der ikke sket? Jeg giver jer et kort overblik med en punktopstilling (i just love punktopstillinger ;))

1. Jeg har fået et dværghamster
Jep, du læste rigtigt! Et vaskeægte dværghamster. Hun er sød, blød og mega nuser. Hun larmer om natten, er en lille diva der kun vil spise bestemte dele af sin mad og så elsker hun gulerødder. Hun er en pearlfarvet vinterhvid dværghamster og jeg overvejer at gå til hamsterudstillinger med hende. Ja, du læste rigtigt, hamsterudstillinger! De eksisterer skam og det kunne være mega grineren at komme til. Jeg håber I vil byde Ingrid velkommen her på bloggen, for I kommer nok til at få nogle glimt af hende i ny og næ 😉

13115603_10207670304608649_370305584_n

2. Jeg har fået mine eksamensdatoer
Jesus! Jeg orker dem ikke, men nu er de offentliggjort og jeg kommer til at få en ret travl maj måned. Damn! Jeg har allerede første eksamen d. 30/5, så jeg skal derfor terpe vanvittigt meget, da det er anatomi eksamen. Ikke nok med at anatomi ligger d. 30/5, så har jeg en eksamensopgave der skal afleveres d. 12/5 i psykolingvistik. Jeg er ved at dø over hvor meget der skal nås, men jeg er sikker på jeg nok skal nå det. Wish me luck! Ellers må jeg satse på en karriere som blogger (hahahaha, kæmpe joke!)

3. Jeg er blevet husejer
Jep, jeg har overtaget kolonihavehuset i Herlev og er dermed officielt husejer. Glæder mig til at se mig selv som mormor, der render rundt med forklæde og røven i vejret for at lue have. Glæd jer til billeder (endnu en grund til at fortsætte med at følge mig, blink blink)

4. Sommerferien er planlagt
Og gæt hvad jeg skal lave! Jeg skal… arbejde…
Jep, det bliver en vildt spændende sommer, eller noget. Jeg vil prøve at spice den op med en uges AFS, vig festival og lidt hygge arbejde på roskilde festivallen. Men hvad fanden, jeg bliver stjernerig i stedet, hahaha.

5. Jeg er stoppet med at drikke alkohol
Nej, jeg er ikke gravid! Ville være lidt komisk hvis jeg var, eftersom jeg så skulle være blevet gravid ved helligånden. Det kunne være kønt at være nutidens jomfru Maria! Nej, spøg til side. Jeg er stoppet fordi jeg trænger til at afgifte min krop lidt. Jeg har sat et mål på tre måneder og derfor må jeg igen indtage alkohol fra 1/8. Jeg håber på at kunne holde det, men samtidig bliver det svært, da jeg er kæmpe fan af både hvid- og rosévin. Udover det, er der intet bedre end en iskold øl på en varm sommerdag, eller til en grilaften. Plus både vig og roskilde festivalerne melder sig i løbet af sommeren, men jeg vil gøre et ihærdigt forsøg på at lade være. Wish me luck!

Jeg håber I nød min lille opdatering. Jeg lover at holde jer opdateret fremover og ikke holde en uforberedt pause igen!

RELATEREDE INDLÆG

94d038a6af70a6ae6a193008b347ea85
14. april 2016

Hvordan holder man formen med en skade?

Løb

En ting der er vigtigt at gøre klart, er at en skade ikke altid hjælpes bedst med ro. En knæskade, skal selvfølgelig ikke løbes væk, men for mig virker det bedst at motionere og styrke det langsomt og ved meget lav belastning. Det samme gælder for skader andre steder i min krop. Min nuværende skade sidder i lænden, og specielt når det drejer sig om ryggen, gælder det om at holde sig i gang. Skaden forlænges og kan forværres ved at nedsætte ens fysiske aktivitet.
Jeg har lavet en lille liste over ting jeg nyder at gøre, når jeg er tvunget til at undgå løb

1. Lange gåture
Jeg nyder at gå, nu hvor jeg ikke kan løbe. Det er en dejlig måde at komme ud på og meget befriende at kunne gå og nyde naturen og den friske luft. Man får tænkt en masse tanker igennem, hvilket jeg synes er fantastisk! Når jeg går ture, får mine tanker lov til bare at vandre. Jeg får tænkt og følt alt igennem, og det hjælper virkelig som en fantastisk stressforløsning. Alle bekymringer forsvinder og jeg har mulighed for at klare tankerne!

2. Rulleskøjter
Jeg har lige investeret i nogle rulleskøjter, og de er fantastiske. Det er et godt alternativ til løb, fordi det ikke belaster kroppen på samme måde, men farten og tempoet er der. Jeg tror helt jeg kunne blive glad for den her motionsform, men tror dog ikke den slår løbeturene.

3. Styrketræning
Okay, det siger sig selv. Du skal ikke starte ud med 50 kilo, men start ud med et niveau hvor du ikke belaster musklerne for meget, men langsomt styrker dem. Jeg ved fra erfaring at det er ideelt at starte ud med mindre kilo, men flere gentagelser. På denne måde bliver belastningen ikke for stor, men musklerne opbygges og styrkes. Det har hjulpet mig meget til at få min ryg på rette vej igen!

4. Dans
Dans er min tidligere favorit sport, og er det nok et eller andet sted det stadigvæk. Jeg bruger bare ikke lige så meget af min tid på det mere. Ikke nok med at det styrker hele kroppen, så hjælper det også enormt meget på sjælen. Dans gør en glad, hvilket kan være en god ting under en skade.

94d038a6af70a6ae6a193008b347ea85

Følg mig på instagram @lotchen01 og bloglovin’ girlontherun.dk – så er I sikre på at være opdaterede omkring fremtidige indlæg

RELATEREDE INDLÆG

12992246_10207543651722406_1833164011_n
13. april 2016

En kæmpe forelskelse

Mest for sjov, Personligt

Jeg er blevet ramt. Ikke bare med en lille pil, der sidder og prikker en i siden, men af et kæmpe stort missil der, uanset, hvor meget jeg prøver, ikke kan fjernes. Lige fra første gang jeg kiggede på vidunderet, har jeg vidst at jeg var solgt! Jeg aner ikke hvordan jeg skal slippe denne følelse, specielt fordi jeg føler den er gengældt. Mit hjerte er smeltet og den iskolde kælling jeg kan være, er forsvundet. Jeg er blød i knæene og har konstant et kæmpe smil på mine læber. Jeg er ikke bare ramt, jeg er fuldstændig sprunget i stykker af lykke. Tror aldrig jeg har haft samme lykkerus og glæde ved noget eller nogen før, for denne gang er det for alvor!

12992246_10207543651722406_1833164011_n

Det er guldklumpen her, der har stjålet mit hjerte! Jeg vil for alt i verden have hende i min lejlighed, men min udlejer siger at der ikke må være dyr. Jeg er knust, for hun er bestemt en charmerende lille skønhed. De små øjne, der er fyldt med forskellige udtryk. Hun har hele tiden et lidt “undskyld mig”- blik i sine øjne, og det er helt bestemt en af grundene til jeg er blevet så forelsket i hende! Hun smelter alt og alle, og jeg kan på ingen måde holde til at tænke på at jeg ikke må eje hende. Jeg må bare have hendes fantastiske lille krop hjemme hos mig!

RELATEREDE INDLÆG